| Virksomhedsprofil |
|
|
|
Milepæle i virksomhedens historie
I dag er Accustrip teknologisk blandt de førende world-wide indenfor rensning af kølesmøremidler (KSM). Årsagen er bl.a. en helt ny banebrydende patenteret teknologi, der gør det muligt at udskille olie effektivt – selv i turbulente væsker og i full flow. Det er meget vigtigt at få udskilt olien af flere grunde. Accustrips centralanlæg har en ca. 10 gange større ydelse i forhold til tankvolumen end konventionelle anlæg. Det har stor betydning. Dels er anlæggene meget mindre pladskrævende, men nok så væsentligt, er chancen for at udtrække kim vedhængende spåner, smuds og lækolie 10 gange større sammenlignet med konventionelle anlæg. KSM holdes i konstant bevægelse gennem fødestrenge og i anlæggene. Dermed formindskes risikoen for udfældning og vækst af mikroorganismer. Alle processer er fuldt automatiserede, så der kun kræves et minimum af overvågning og vedligeholdelse. Accustrip’s anlæg kan ikke ”kurrere” en ødelagt KSM, men vi har god erfaring for, at vore anlæg forbedrer produktiviteten på maskinerne og samtidig forbedrer levetiden markant for en god sund KSM og dagligdagen for medarbejderne. Accustrip gør sig løbende umage for at implementere de allernyeste, men gennemtestede, teknologier i vore løsninger. Det kan kun lade sig gøre i kraft af en lille, men solid stab af de allerbedste medarbejdere.
|













