Luftfiltrering

Løsninger der opfylder alle ønsker
Accustrip er skandinavisk eneforhandler af produkter fra REVEN® Et tysk firma, siden år 1905 har udviklet produkter og løsninger indenfor luftfiltrering.
REVEN® kan præsentere en række patenterede løsninger, som gør dem til én af verdenens førende leverandører af luftfiltreringssystemer.
Hvad enten du søger en løsning til enkeltstående maskiner eller et komplet ventillations-/ udluftningssystem til en hel fabrik, så er Accustrip klar til at hjælpe og rådgive dig med at finde frem til den rigtige løsning.

Dårligt indeklima er lige så farlig som passiv rygning.
Selv i de mest moderne metalforarbejdningsproduktioner opstår der sundhedsskadelige dampe i forbindelse med brugen af køle– og smøremidler i bearbejdningsprocessen.
Disse dampe er sundhedsskadelige for de mennesker, der dagligt indånder dampene, fordi de indeholder en række partikler, også kaldet endotoksiner, der videnskabeligt bevist, kan være årsag til sygdomme som astma, toksisk Alveolitis (Kronisk lungebetændelse) og sågar være kræftfremkaldende. Og som derfor kan sammenlignes med passiv rygning.

X-Cyclone - Nøglen til et bedre arbejdsmiljø.
X-Cyclone filteret forefindes i de fleste løsninger og er en af grundstenene i REVEN® store succes. Det er et patenteret filter, som pga. dens geniale opbygning, er i stand til at skabe tilstrækkelig turbolens i luftgennemstrømningen, så stort set alle partikler bliver tvunget ud i de små kanaler, der er en del af konstruktionen, imens den rene luft ledes ud i den omkringliggende luft eller direkte til ventillationssystemet, der transporterer luften ud af produktionsområdet.

X-Cyclone filteret fungerer uden mekaniske bevægelige dele og derfor opstår der ingen slidtage på filteret, endvidere kræver filteret ej heller forbrugsmaterialer.

Alt i alt er X-Cyclone filteret en særdeles effektiv løsning, der ikke belaster driftsomkostningerne og kun kræver meget lidt vedligehold i form af en rengøring af og til. Rengøringne foretages nemmest ved at tage filteret ud og rengøre det ved brug af trykluft.

120 - 140 liter emulsion pr. uge
Et eksempel fra den virkelige verden fortæller en del om, hvilket indeklima at vi arbejder i og hvad man kan opnå med den rigtige løsning:

Hos en tysk gearproducent i Saarbrücken valgte man at installere en UC-Compact med indbygget elektrostatfilter på en Heller (MPC-H250) bearbejdningsmaskine og resultatet var mildt sagt, meget overraskende.
Man blev med den helt rigtige løsning i stand til at udskille mere end 99 % af partikler helt nede i størrelser fra 0,1 µm og den mængde emulsion, som blev opfanget af luftfiltreringssytemet og ført tilbage til bearbejdningningsmaskinen for genanvendelse svarende til 120 - 140 liter pr. uge. En mængde som uden luftfiltreringssystemet, ville være havnet som sundhedsskadelige partikler i luften i produktionshallen.